Norddjurs vinen - En oplagt gaveidé

Vinoteket er flere gange blevet forespurgt om muligheden for at lave en Norddjurs Vin og i den forbindelse henvendte Vinotekets ejer, Bent Ketelsen, sig til den lokale kunstner, Egil Clasen, for at få forslag til
en etiket.
Norddjurs har en utrolig skøn natur som både fastboende og turister sætter pris på. Samtidig er der i vores kommune et rigt dyreliv, og det gjaldt derfor om at finde en etiket samt en vin, der matchede naturen og dyrelivet.
Egil Clasen lavede mange udkast til etiketten, men det blev
kronhjorten, hvis takker, der voksede som grene i landskabet og med havet som baggrund, der blev udvalgt blandt de mange skitser.
Kravene til vinen var blandt andet at den skulle kunne bruges som jagtvin.
Derfor entrerede Vinotekets indehaver, Bent Ketelsen, sig med Vignerons de Roquemaures direktør Stéphane GUILLOT og sammen fandt de ud af at en kombination af deres klassiske Cotes du Rhone, som fik en sølvmedalje I Avignon og deres Cuvee 1737, som fik guldmedalje I Paris, ville være det perfekte mix til Norddjurs Vinen.
Hoveddruen er Grenache, men Syrah-druen har sandelig gjort sit kraftige indtog. Farven på Norddjurs Vinen er mørkerød, - lidt over I det violette. Duften er vidunderlig bærrig – især fornemmes kirsebær, der delikat strejfes lidt af peber og lakrids. Man kan også fornemme den lidt syrlige ribs. Både kirsebær og ribs er jo en frugtagtig del af Djursland.
Smagen er indbydende og fyldig med et væld af modne frugtnuancer, der på det nærmeste kæler for ganen. Tanninerne er fløjlsbløde og elegante. Noget af det bedste som Rhone kan præstere. Eftersmagen er meget lang og elegant krydret. Pas på den høje alkoholprocent.
Vinen egner sig til vildt, fjerkræ, steg og ost. På grund af den kraftige syrah-drue vil vinen også egne sig til grill-mad og selv julemaden, vil ikke kunne dræbe denne Cotes du Rhone.
Serveringstemperaturen vil være optimal ved 15 grader.
Vignerons de Roquemaure ligger I Rhone, 10 kilometer fra Chateneuf-du-Pape. Markerne ligger klods op af markerne I Chateneuf-du-Pape, - blot på den anden side af Rhone-floden. Vinen er dyrket på stenet jord, hvor stenene opsamler solens varme om dagen og afgiver varmen om natten.
Slyng vinen rundt I glasset, så du via gardinerne får taget brodden af den store alkoholprocent samtidig med at du får frigivet og åbnet de herlige aromasstoffer I vinen.
En vin, vi har glædet os til at præsentere for Djurslands befolkning samt det øvrige Danmark.